Lørdag den 16. April klokken 10-16 er der fårets dag i hele Danmark. Dette betyder at vi invitere til åben stald på Mergelgaarden, hvor du har muligheden for at opleve de nye små lam. Samtidig kan i gå en tur i kalkgraven og lede efter flintesten eller nyde jeres madpakke. Vi sælger naturligvis lammeskind, garn, plaider, uld, mel, honning mm.
Det vil også være muligt, at bestille lammekød til efterårets slagtninger.
Vi håber på at i har lyst til at komme forbi til en hyggelig dag, det er helt GRATIS.
Husk rent tøj og fodtøj for at undgå, at smitte dyrene!